Protein er den ingrediens, som de fleste diskussioner om hundefoder drejer sig om. Nogle hævder, at jo mere, jo bedre, mens andre advarer om nyrerne. Der er opstået så mange forenklinger omkring hundefodring, at det i dag er lettere at finde en kategorisk holdning end et konkret tal.
Nedenfor finder du det, man ved: hvor meget protein en hund har brug for, hvordan de enkelte kødtyper adskiller sig fra hinanden, og hvordan man tilpasser dem til det enkelte dyr.
Proteinets rolle i hundens kost: Hvad skal hunden bruge aminosyrer til?
Protein leverer aminosyrer, som hundens krop bruger til at opbygge muskler, enzymer, hormoner og antistoffer. Uden dem sker der hverken vævsregenerering, genopbygning af pelsen eller en korrekt funktion af organismen på immunsystemniveau.
Hunden er ikke en obligat kødæder som katten, men for hunden forbliver kød den mest naturlige kilde til disse aminosyrer, og animalske produkter udgør kernen i dens kost. Forskellen har praktisk betydning: hunden kan klare en vis andel af vegetabilske ingredienser, men animalsk protein forbliver den bedste kilde til aminosyrer for den. Fordøjeligheden af animalsk protein er desuden højere end vegetabilsk protein.
Essentielle aminosyrer og kødets aminosyreprofil
Ud af de tyve aminosyrer, der opbygger proteiner, kan hunden ikke selv producere ti af dem. Disse essentielle aminosyrer, herunder lysin, methionin og tryptophan, skal tilføres via kosten. Kød indeholder dem i passende proportioner, der ligger tæt på dyrets behov, og derfor omtales det som protein med høj biologisk værdi. En velvalgt kødtype leverer de nødvendige aminosyrer uden behov for tilskud.
Aminosyreprofilen er vigtigere end selve mængden af protein på etiketten. Foder med en høj deklareret proteinværdi, men baseret på råvarer med en dårlig profil, vil dække behovet dårligere end et produkt med en lavere procentdel og en bedre sammensætning.
Proteinkvalitet og fordøjelighed: Hvorfor er procenten på emballagen ikke nok?
Proteinkvaliteten beskrives af to parametre: aminosyreprofilen og fordøjeligheden, altså hvor meget af det hunden rent faktisk optager. Protein fra muskelkød og indmad er flere dusin procent mere fordøjeligt end protein fra billige vegetabilske råvarer.
Produktionsmetoden betyder også noget. Høj temperatur ved ekstrudering, som tørfoder fremstilles ved, sænker tilgængeligheden af visse aminosyrer, især lysin. Processer, der udføres uden langvarig varmepåvirkning, såsom frysetørring, bevarer flere af dem.
Normer og hundens reelle behov: Hvor meget protein har en hund brug for?
Det minimale behov for en voksen hund ifølge FEDIAF-retningslinjerne er ca. 45 gram protein pr. 1000 kilokalorier i kosten, hvilket svarer til ca. 18 procent i tørstof. Værdier på omkring 90 gram pr. 1000 kilokalorier, som man kan støde på i vejledninger, er ikke normen, men et niveau typisk for foder med højt kødindhold.
Udover dette minimum vælges værdierne ud fra hundens individuelle behov, for det samme foder vil fungere forskelligt hos en sofahund og en arbejdshund. Behovet stiger i flere situationer:
-
Hvalpe og voksende hunde har brug for mere protein pr. kilogram kropsvægt end voksne hunde.
-
Drægtige og diegivende tæver har et behov, der er øget op til flere gange under spidsbelastningen af laktationen.
-
Arbejdshunde og sportshunde har brug for protein til genopbygning af væv efter anstrengelse.
-
Hunde i rekonvalescens bruger det til heling og genopbygning af muskelmasse.
Proteinmangel hos hund: Hvordan genkender man det?
Proteinmangel udvikler sig langsomt og giver længe ingen tydelige symptomer. Med tiden opstår der tab af muskelmasse trods bevaret kropsvægt, mat og tynd pels, dårligere sårheling samt nedsat immunitet.
Den hyppigste årsag er ikke fuldfoder, men hjemmelavet kost: måltider baseret på ris med en lille smule kød eller fodring med godbidder i stedet for fuldgyldigt foder. Hos nogle hunde kommer der fordøjelsesproblemer oveni, som gør, at optagelsen af protein er dårligere trods en korrekt sammensat kostplan.
Proteinoverflod og nyrerne: Hvad siger forskningen?
Dette er den mest sejlivede myte inden for hundefodring. Hos raske hunde skader et overskud af protein ikke nyrerne. Undersøgelser udført på hunde med én nyre og på ældre dyr har ikke vist, at et højt proteinindtag fremskynder forringelsen af deres funktion.
Situationen ser anderledes ud hos dyr, hvor nyresygdomme allerede er diagnosticeret, for da bestemmer hundens helbredstilstand grænserne for kosten. I så fald fastlægges kosten af en dyrlæge, og det er primært fosfor, der begrænses, og først derefter protein – og snarere kvaliteten af det end selve mængden.
Det er også usandt, at protein forårsager aggression hos hunde, eller at ældre hunde bør spise mindre af det. Seniorer har snarere brug for letfordøjeligt protein, fordi risikoen for tab af muskelmasse stiger med alderen.
Vegetabilsk protein i hundens kost: Kan det erstatte kød?
Vegetabilsk protein adskiller sig fra animalsk på to måder. Det har en ufuldstændig aminosyreprofil, der normalt er fattig på methionin eller lysin, samt en lavere fordøjelighed, fordi en del af aminosyrerne er bundet i fiberstrukturer.
Det betyder ikke, at planter er ubrugelige i hundeskålen. Ærter, linser og gær leverer aminosyrer, der supplerer puljen, og grøntsager bidrager med fibre og værdifulde næringsstoffer i form af vitaminer og antioxidanter. Animalske produkter forbliver dog fundamentet, og det er en fejl at behandle planter som en erstatning for kød, især i foder, hvor vegetabilske koncentrater øger den deklarerede mængde protein til en lavere råvareomkostning.
Oversigt over proteinkilder: Hvilket kød er bedst til hunden?
Der findes ikke ét kød, der er bedst for alle dyr. Hver kødtype har en anden fedtprofil, et andet kalorieindhold og en anden risiko for at udløse en foderreaktion.
Fjerkræ i hundens kost: kylling, kalkun og and
Fjerkræ er den mest valgte proteinkilde, fordi det er letfordøjeligt og tilgængeligt. Kylling og kalkun er magert kød, selvom den gentagne information om, at kalkunbryst skulle have tre gange mindre fedt end kyllingebryst, er overdrevet: begge typer kød uden skind er magre og adskiller sig kun en smule.
And er federe og har et højere fedtindhold, hvilket gør det mere kalorieholdigt, men det udløser sjældnere allergiske reaktioner, fordi det for de fleste hunde forbliver et nyt protein. Ulempen ved kylling er netop dens popularitet: det er den, sammen med oksekød, der oftest er ansvarlig for fødevareallergier hos hunde.
Oksekød rigt på jern: Hvorfor er det en god proteinkilde?
Oksekød leverer ca. 2 milligram letoptageligt hæmjern pr. 100 gram, samt zink, B-vitaminer og et komplet sæt mineraler. Det er mere kalorieholdigt end fjerkræ og fungerer godt til aktive og voksende hunde, der skal genopbygge muskler efter anstrengelse.
Lammekød: kød til hunde med fødevareallergier
Lammekød anbefales ofte til hunde med fødevareallergier, fordi det for mange dyr er et nyt protein. Det er dog værd at korrigere det gentagne tal: lammekød er ikke magrere end oksekød; tværtimod indeholder det normalt mere fedt, så hos hunde med overvægt kræves der forsigtighed.
Fisk i hundens kost: omega-fedtsyrer og letfordøjeligt protein
Havfisk leverer protein med god fordøjelighed samt EPA- og DHA-fedtsyrer, som praktisk talt ikke findes i landlevende kød. De påvirker hudens og pelsens tilstand, har en antiinflammatorisk virkning og støtter nervesystemet. Fisk serveres uden ben, fra en pålidelig kilde og efter varmebehandling eller i frysetørret form.
Svinekød: Kan en hund spise svinekød?
Det kan den, så længe det er kød fra en lovlig kilde og efter varmebehandling. Svinekød serveres ikke råt på grund af Aujeszky-virus, som er dødelig for hunde. I kommerciel produktion er risikoen i dag minimal, da besætningerne er omfattet af et bekæmpelsesprogram, men vildsvinekød forbliver en reel trussel. Kogning inaktiverer virussen.
Det andet argument for forsigtighed er fedt. Magre dele, som svinemørbrad eller skinkekød, fungerer fint som variation, men fede stykker belaster bugspytkirtlen.
Indmad i hundens kost: Hvorfor er det en fremragende proteinkilde?
Lever, hjerter, maver og nyrer er en fremragende kilde til protein og samtidig den rigeste kilde til fedtopløselige vitaminer og mikronæringsstoffer. Hjerter leverer taurin, lever leverer A-vitamin, selen og B-vitaminer.
Netop derfor er mådehold påkrævet her. Anbefalinger, der taler om en andel af indmad på op til 25 procent af den daglige ration, er for høje. I praksis antages 10 til 15 procent, hvoraf leveren alene udgør ca. 5 procent, da et overskud af den fører til A-hypervitaminose.
Hvordan tilpasser man kød til hundens behov?
Valget afhænger af livsstadie, aktivitetsniveau og hundens helbredstilstand, ikke af hvilket kød der anses for at være moderne.
-
Hvalpen har brug for letfordøjeligt protein og en opskrift med kontrolleret niveau af calcium og fosfor.
-
Den voksne hund har brug for kød, der er kaloriemæssigt tilpasset livsstilen, ikke en bestemt art, for hos voksne hunde er det energibalancen, der er afgørende.
-
Seniorhunden har gavn af protein med høj fordøjelighed, fordi det hjælper med at vedligeholde muskelmassen.
-
Den aktive hund har brug for mere energitætte råvarer, såsom oksekød eller and.
-
Hunden med overvægt tåler bedre magert kød: fjerkræ uden skind, mager fisk, kanin.
-
Hunden med allergi kræver en kost baseret på én proteinkilde, helst en, den ikke har spist før.
-
Hunden med et følsomt fordøjelsessystem tåler normalt bedre en kort ingrediensliste og en enkelt kødtype.
Deres kost påvirker forbedringen af den generelle sundhedstilstand kun, hvis den er korrekt afbalanceret. Ved kroniske sygdomme, herunder nyre- og bugspytkirtelsygdomme, fastlægges den specifikke hunds kost sammen med en dyrlæge eller en dyreernæringsekspert, da det her ikke kun er mængden af protein, der tæller, men også indholdet af fosfor og fedt.
Råt eller kogt kød til hunden?
Begge former har deres berettigelse, og valget afhænger af, hvor meget tid og viden ejeren ønsker at investere, samt dyrets helbredstilstand.
Kogt kød er mikrobiologisk sikkert, fordi varmebehandlingen eliminerer de fleste mikroorganismer, og det tåles ofte bedre af hunde med et følsomt fordøjelsessystem. Prisen er tabet af en del B-vitaminer og taurin.
Råt kød bevarer flere næringsstoffer, men kræver disciplin: en sikker kilde, korrekt opbevaring og hygiejne i køkkenet, da bakterier også overføres til husstandens beboere. Hos hunde med nedsat immunitet, hos hvalpe og hos dyr efter kemoterapi anbefales råt kød ikke.
BARF-diæt: Hvad giver den, og hvad kræver den?
BARF-diæten er baseret på råt kød, indmad og kødben, suppleret med vegetabilske tilsætninger og kosttilskud. Hvis den føres korrekt, giver den en kort, kontrolleret ingrediensliste og høj fordøjelighed.
Den kræver dog reel viden, for en kost baseret udelukkende på kød er ikke komplet. Uden calcium, jod og D-vitamin fører den til mangeltilstande, og hos hvalpe af store racer får en fejl i forholdet mellem calcium og fosfor konsekvenser for skeletudviklingen. Deres fordøjelsessystem håndterer råt kød godt, men det fritager ikke ejeren for at beregne ingredienserne.
Hvilket kød bør en hund ikke spise?
Ikke alt kød er egnet til hundeskålen, uanset serveringsform:
-
Krydret, saltet og røget kød, fordi salt, løg og hvidløg er giftige for hunden.
-
Råt svinekød og vildsvinekød, på grund af virusrisiko.
-
Kogte ben, som knækker i skarpe splinter, der truer med at perforere fordøjelseskanalen.
-
Kød af ukendt oprindelse, herunder fra markeder uden dyrlægekontrol.
-
Fordærvet eller længe opbevaret kød, for hundens mave er mere modstandsdygtig end menneskets, men den er ikke uforgængelig.
Hvor meget kød til hunden i hjemmelavede måltider?
I hjemmelavede diæter og BARF udgør muskelkød sammen med indmad normalt fra 60 til 80 procent af rationen, og resten består af grøntsager, fedttilsætninger og kosttilskud. Reglen om, at en sund hund spiser 2 til 3 procent af sin kropsvægt dagligt, gælder kun for rå diæt, hvor kødet indeholder ca. 70 procent vand.
For en hund på 20 kg giver det vejledende fra 400 til 600 gram foder dagligt, hvoraf kød og indmad udgør ca. 300 til 450 gram. Dette er vejledende værdier: det endelige kriterium forbliver kropsvægt og mærkbarheden af ribbenene, ikke en lommeregner.
Denne regel overføres ikke til dehydreret foder. Frysetørret foder og granulat er frataget vand, så ved samme vægt leverer de mange gange mere energi, og de doseres efter tabellen på emballagen.
Hvilket kød skal man vælge, når man køber færdigfoder?
Ved færdigfoder vælger du ikke kødet direkte, men du læser, hvor meget der er i produktet, og hvilket det er. Tjek tre ting:
-
Om kødarten er navngivet. Betegnelsen „andebryst" siger noget konkret, „animalske biprodukter" siger intet.
-
Om der udover muskelkød er indmad, for det er den, der bidrager med mikronæringsstoffer.
-
Hvad procentdelen refererer til. I vådfoder beregnes den ud fra vægten med vand, så den kan ikke sammenlignes direkte med et dehydreret produkt.
Dr Malou fuldfoder til hund og kat er baseret på råvarer af human grade-kvalitet, og basis-foderet indeholder over 90 procent kød og indmad. Opskriften vælges efter hundens behov: And med græskar og And med kanin til voksne hunde, Kylling med græskar som fjerkrævariant, og til hunde på eliminationsdiæt findes enkeltkomponent-godbidder, hvor én proteinkilde er den eneste ingrediens.
Opsummering: Protein i hundens kost og valg af kød
Sammenfattende viser protein sig at være en ingrediens, hvor det for at bevare enhver hunds sundhed ikke er selve procenten på etiketten, der tæller, men kvaliteten, fordøjeligheden og tilpasningen til dyret. En sund hund har ikke brug for en proteinfattig kost, og et overskud af det skader ikke nyrerne, så længe der ikke er en diagnosticeret sygdom.
Kød alene udgør dog ikke en komplet kost, uanset om du serverer det råt eller kogt. En fuld balance opnås enten via fuldfoder eller en hjemmelavet kost, der er beregnet og suppleret med hjælp fra en specialist.
Protein og kød i hundens kost: Ofte stillede spørgsmål
Kan en hund spise kun kød?
Ikke over længere tid. Muskelkød alene dækker ikke behovet for calcium, jod, D-vitamin og en del mikronæringsstoffer, og forholdet mellem calcium og fosfor er tydeligt forstyrret i det. Som eneste føde fører det til mangeltilstande, især hos voksende dyr.
Hvilket kød er sikrest til hunden til daglig?
For de fleste hunde fungerer fjerkræ, oksekød, lammekød, kanin og havfisk, serveret på skift. Ved fødevareallergier vælges én proteinkilde, og man holder sig konsekvent til den gennem hele eliminationsdiæten.
Hvor meget kød har en sund hund på 10 kg brug for dagligt?
Ved rå diæt vejledende fra 200 til 300 gram foder dagligt, hvoraf kød og indmad udgør størstedelen. Ved færdigfoder fastlægges rationen efter doseringstabellen, da dens energitæthed er helt anderledes.
Kan man give hunden den samme kødtype hver dag?
Det kan man, hvis kosten er afbalanceret, og hunden tåler den godt. Proteinrotation kan være gavnlig for variationen, men ved en eliminationsdiæt er den udelukket, fordi den ugyldiggør observationsresultatet.
Indeholder kød alle nødvendige næringsstoffer?
Nej. Kød indeholder protein af høj kvalitet, fedt, jern og B-vitaminer, men det leverer ikke alle nødvendige næringsstoffer: det mangler calcium, jod og D-vitamin i mængder, der dækker hundens behov og påvirker dens sundhedstilstand. Derfor kræver kosten supplering, og fuldfoder har dem allerede i sammensætningen.
Giver tørfoder en tilstrækkelig mængde protein?
Tørfoder mærket som fuldfoder opfylder hundens minimale behov for protein. Forskellene vedrører kvaliteten af det: det tæller, om det stammer fra navngivet kød og indmad, eller fra vegetabilske koncentrater, der øger den deklarerede værdi på etiketten.
